S I D E R

mandag den 27. september 2010

Det hygger jeg mig med....

Jeg er igang med et dejligt oldemor tæppe til vores sommerhus.
Det er et rigtigt hyggeprojekt som er nemt at gå til og fra når andre projekter trænger sig på.

Jeg er lidt over halvvejs og nærmer mig snart en afslutning. Måske skal jeg så igang med et hjem til vores stue.



Og lidt hjemmefutter til gæsterne når de kommer på besøg.....



Da jeg var færdige med disse varme futter tænkte jeg at det ville være en god model til mit lille barnebarn på 1 år, så jeg lavede opskriften om i antallet af masker og garnets tykkelse, og der kom disse søde futter i str. 18/19 ud af "ansgtrengelserne". De var her på billedet ikke helt færdigmonteret, da Claras lille vrist ikke er så høj som på disse flamingo fødder. Så futterne skulle lige tilbasses den lille prinsesse. Nu er de færdige og lavet skridsikre så hun ikke glider...


Lidt dårlig lys, men man kan godt fornemme hvordan de ser ud.

Ikke mere fra gemmerne i denne omgang. Ikke fordi jeg ikke har gang i flere ting, men noget af det er salgsting til min hjemmeside, og jeg skal nok give et praj når det er klar til at komme på net shoppen www.froekenfriis.dk.
Opskrift på oldemortæppe og voksen futter er fra www.garnstudio.dk.

tirsdag den 21. september 2010

Så er jeg på bloggen...

Min første dag på bloggen. Jeg har arbejdet som en vild med at få siden op at køre, og nu virker den vist - tror jeg. Jeg vil - så snart jeg får tid - lægge lidt på siden - omkring hvad jeg går og
sysler med lige nu.

Til alle de strikkeglade - tjek lige linket Wonder Who - hun kan altså bare designe og strikke.

Jeg vender tilbage snarest.....